EM 2012 - FB, apps, twitter og oddset-pigen

EM 2012 står for døren, og i aften skydes første kamp i gang. Med EM i Ukraine og Polen åbner adskillige medier samtidig for, hvordan du bedst muligt kan følge Danmark og alle de andre hold. Søger man på 'EM 2012' i sin app store fremgår adskillige apps, og kreativiteten for at heppe på dit hold vil ingen ende tage. Samme koncept viser sig på de digitale platforme, hvor det kun er et spørgsmål om, hvor tilklistret af flag, konfetti og klaphatte du ønsker din FB-profil skal være.

Ankerdal og Toft
TV2 Sporten har skabt et konfettiland, hvor der ikke er nogen grænser for, hvor meget du kan lege med dit coverfoto. Som du kan se, så kastede jeg mig lystigt ud i denne leg og endte ud med balloner, store bryster og de to sejeste sportsreportere (nok egentlig mine to yndlings). Billedet pryder nu min væg, og det får det lov til at gøre hele juni-måned, indtil EM slutter - med eller uden Danmark i finalen!
Du kan selv kreere dit coverfoto her.

Oddset
Ved at søge på 'EM 2012' i din app store dukker app'en fra Oddset op. Med denne app kan du holde styr på, hvornår dit yndlingshold spiller. Du markerer let, hvilket land du vil følge, og så lægger den informationerne om kampstart ind i din personlige kalender. Det skal dog siges, at jeg kun har prøvet app'en via Iphone. Håber også Android-brugere har muligheden for at hente denne app!
App'en minder én om kampstart 4 timer før, og du har har således god tid til at finde popcorn og øl frem, inden Danmark løber på banen. Og måske endda hejse flaget..

Twitter - hvem skal man følge?
De danske spillere har som tidligere nævnt fået forbud mod at være på de sociale medier under EM 2012 - som de eneste. Spanien oplevede samme restriktioner, men dette forbud er nu blevet ophævet kort før kampstart. Jeg kan derfor kun opfordre dig til at forsøge at finde dine ynglingsspillere på Twitter og følge dem. Altså de spillere som ikke er danske! Spillernes personlige historie efter en vundet kamp eller en god træning er bare federe at læse, når det er dem selv, som tweeter!

Både DR og TV2 har sendt adskillige reportere afsted, som allerede nu tweeter løs. Samtidig har andre medier også flere journalister på Twitter, og det er vist kun et spørgsmål om, hvem man helst vil have informationer fra.
Min liste ser pt således ud:

Andreas Kraul fra DR
Ulla Essendrop fra DR
Maja Rosager fra DR
Henrik Liniger fra DR
Heidi Frederikke fra TV2
Thomas Kristensen fra TV2 
Flemming Toft fra TV2

Hvor skal kampen ses?
Den kan selvfølgelig ses derhjemme.. TV2 og DR byder dog velkommen til hvert sit store arrangement, når Danmark spiller. TV2 finder du på Ofelia beach, hvor DR byder op til kamp i Kongens Have. Hvem der har den bedste stemning og største fladskærm, ved jeg desværre ikke! Det må du vist hellere selv tjekke ud...

Kampstart i morgen kl. 18 på TV2 eller på P3... Nik & Jay har lavet deres slagsang til dette EM, men ærligt så synes jeg, at den er alt for trist. Jeg kan derimod ikke lade være med at smile, når jeg hører oddset-pigen udfolde sig med sin slagsang 'Go Danmark'. Sangen blæser allerede ud gennem mine højtalere, og jeg er klar til kamp!
GO DANMARK........

OL: Hvor blev ytringsfriheden af?

OL er det største sportsevent! Sådan er det bare.. - og havde jeg muligheden (/pengene), så ville jeg virkelig gerne sidde på tribunerne i London til sommer og heppe på de mange forskellige sportsatleter. Sportsudøverne har for længe siden fået strenge ordre på, hvordan de skal agere på de sociale medier, og i den forbindelse bloggede jeg lidt om mit syn på det! Jeg kan på sin vis godt forstå, at man gerne vil lade pressen fortælle udøvernes historie, men jeg synes nu, at den gode historie hurtigt falder til jorden, når oplevelsen omkring at deltage i sådan et kæmpe event, skal fortælles igennem en redaktionel historie. Jeg vil hellere læse håndboldspilleren Hans Lindberg eller svømmeren Lotte Friis' egne tweets. Men det er nu sådan det er - host host #OLDSCHOOL!!!
Hvad, der nu igen kan få mig til tasterne, er, at det nu ikke længere kun er sportsudøverne, der får lagt bånd på sig, - det gør tilskuerne såmænd også. Det er selvfølgelig ikke i så bredt et omfang, men alligevel så slår komiteen nu fast, at man ikke må fremhæve visse virksomheder, når man tweeter eller poster.

Because we say so
McDonalds og Coca Cola er hovedsponsorer til OL 2012 i London, og lur mig om de ikke vil blive rigtig glade, hvis du tweetede eller postede lidt om dem under dit OL-ophold. Poster eller tweeter du derimod noget om deres konkurrenter, så falder der brænde ned. Det er nemlig ikke tilladt at nævne Burger King eller Pepsi som tilskuer under OL! Begrundelsen: because we say so!!!

Hvad der kan hænde dig, hvis du overskrider restriktionerne, er endnu uvidst. Men der vil være en vis form for overvågning af de sociale medier under hele arrangementet, så hvis du vil sikre dig adgang til det betalte, må du hellere gøre, som det står foreskrevet på din billet.

Hvad må jeg ikke:

• Du må ikke poste en video fra OL af sportsudøverne, da internationale selskaber allerede har betalt for de billeder
• Du må ikke nyhedsformidle omkring sportsudøverne, fx hvis du overværer en hændelse, hvor en atlet er indblandet, da den kan få betydning for hans/hendes olympiske præstation
• Fortælle at du savner en god kold Pepsi med en Whopper fra Burger King

Derudover skal du være stort velkommen til at dele dine oplevelser fra OL - hvis du tør....

Min blog er mit vidensrum

Hvorfor blogge? Hvorfor bruge tid på at nedfælde en tekst, som måske kun få kommer til at læse? What's in it for me?

Jeg har en tendens til at gå med en masse ideer inde i mit hoved, som både handler om noget fagligt, sportsligt, socialt, kulturelt, etc. Da jeg en dag talte med en kollega, om alle de her små projekter, som jeg tumlede med i hovedet, så opfordrede hun mig til at tage affære. Undervejs vendte jeg problemstillinger med forskellige tætte venner, og snart blev tanker til ord på min egen personlige blog.
Min blog handler hovedsageligt om sociale medier, kommunikation og apps, men jeg overvejer at udvikle den, så jeg ikke længere begrænser mig selv for opkommende indlæg. Pointen ved bloggen er nemlig, at jeg er chefen - jeg bestemmer over indholdet!

Skal andre læse ens blog?
Hvor mange der når frem til ens blog og samtidig vil bruge tid på at læse den, samt høre hvad du har på hjerte, det er helt op til dig, i forhold til om du vil dele indholdet på et socialt medie. Herudover kan man sætte etiketter på, så indlægget dukker op i Googlesøgningen. En anden mulighed er mund-til-mund-metoden, ved selv at opfordre folk til at tjekke bloggen ud, når man fysisk møder andre.

Personligt kan jeg godt lide, at folk læser, hvad jeg skriver! Men det er ikke et kriterium, for at jeg skal nedfælde mine tanker og skrive et indlæg. Bloggen er mit sted, hvor jeg øser ud af personlige tanker og ideer, og således tømmer hovedet, som så kan skabe plads til nye tanker og ideer. Jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ved, at bærer jeg rundt på for mange ideer på én gang, så nedsættes produktiviteten til at skabe nye ideer, og derfor er det vigtigt, at jeg får behandlet indholdet og udtømt tankerne inden for denne ide.

Ulemper
Det tager selvfølgelig sin tid at skrive indlægget. Og samtidig læse korrektur, hvis andre også skal nyde godt af det. Men det er vist også kun den eneste ulempe, som foreligger ved en privat blog!

Fordele
At min personlige mening og strømmen af ideer synliggøres på de digitale medier, betragter jeg som en fordel for min fremtidige karriere og personlighed. Jeg står ved indholdet, som jeg nedfælder på min personlige blog - også selv om at jeg senere kan ændre holdning. Vi lærer hver dag, og med denne nye viden åbenbares nye tanker og syn på sagerne. Men dermed ikke sagt, at jeg kunne finde på at ændre i mine blogindlæg, til trods for mit ændrede synspunkt. Bloggen er mit frirum, men samtidig også mit vidensrum, hvor jeg undervejs udvikler mig.

Vidensrum
I en tid som denne, hvor job ikke hænger på træerne, så er det med at finde sin egen gyldne middelvej, som adskiller én selv fra andre ansøgere eller blot sine kolleger. Jeg læste i den forbindelse for kort tid siden en fin artikel på Kforum omkring digitale CV, som de opfordrede jobsøgende til at vedhæfte deres ansøgning. Jeg kunne dog ikke lade være med at undre mig over, hvorfor den personlige blog ikke var nævnt som et eksempel på et digitalt CV.

Jeg vil opfordre alle, som har modet og ideerne, til at kaste sig ud i en personlig blog. Det letter både hovedet for mange ideer, men samtidig giver det dig også en digital ballast, som jeg garanterer dig for, at du faktisk vil føle en vis form for stolthed over.

Hver blog - hvert sit vidensrum.

Vil du se, hvordan jeg gør, så kan du tjekke det ud her!
http://hvorforlike.blogspot.com/

God arbejdslyst...

Tjek mailen - på dit nye smartphone-ur!

Du cykler! Telefonen bimler pludseligt nede fra lommen om en indkommende mail på Facebook. Åhhh, du vil gerne lige læse den, da du har ventet hele dagen på svar. Du slingrer lidt, imens du langsomt og lidt besværet hiver telefonen op fra den dybe lomme. En medtrafikant slynger en svada efter dig, da du kommer til at køre ind foran ham i dit desperate forsøg på at få telefonen op. Endelig har du telefonen i hånden og ser til din store ærgrelse, at det blot var din mor, som ville minde dig om familiedagen om fire måneder! 

Vi har nok alle været i denne situation. Man er vel ikke et online menneske for ingenting?! Men hvad nu, hvis man kunne slippe for slingren på cyklen og de mange tilråb fra medtrafikanterne, foruden at det egentlig er ulovligt at snakke samt tjekke mobilen, imens man kører på cykel? Nogle idemagere har grebet bolden og kreeret et smartphone-ur, som ikke blot kan vise dine km men samtidig også tilbyder dig adgang til din mail, Facebook og sms'er. Herudover lægger producenterne også op til, at man selv kan lave apps til uret, og der er derfor ingen begrænsninger for, hvad du kan skabe til dit nye smartphone-ur. 

Du kan få fingre i uret fra september, og prisen vil ligge på omkring 150 dollar (850 kr). 

Jeg har selv et garmin ur, som jeg flittigt bruger til sport. Jeg er meget begejstret for det, da det jo kan fortælle mig alt den info, som jeg behøver omkring km, puls, kalorier etc. Men det kunne nu være smart at kunne kombinere uret med email, sms'er og Facebook, så jeg kun behøvede dette smarte ur, når jeg var ude. Jeg behøver selvfølgelig at slå al info fra de forskellige medier fra, når jeg gør sport, så koncentrationen er på sit maksimale, men når jeg blot er ude på en gåtur eller et smut i byen for at shoppe, så ville det være skønt at nøjes med uret.

Eneste lille finesse er selvfølgelig størrelsen på uret samt farven, men mon ikke man kan tilpasse det med tiden. Det ville undre mig andet!

Læs hele artiklen fra Wired her.

Står der social media-ekspert i din signatur?

Er du stødt på en social media-ekspert? Eller er du måske en af dem, der endog kalder sig for social media-ekspert? Spørgsmålet fra mig er nu: 'jamen hvad bygger denne ekspert sådan en titel på'? Er det nok at have beskæftiget sig med en page på Facebook for at kunne klistre sådan en titel på sig? Eller derimod at have studeret og forsket omkring sociale medier på universitetet, og derfor kunne kalde sig for ekspert? Mit svar er: NEJ! Man kan have en massiv viden inden for et område, men selv at kalde sig for ekspert, - det kan man ikke! Lad nu andre give dig denne fine titel og fremhæv derimod dine kompetencer, når andre spørger til dine egenskaber.

Hvornår er man ekspert?
Jeg er stødt på mange kloge hoveder (især på Kforum), som selv fremhæver dem som eksperter inden for sociale medier, så snart at de har beskæftiget sig med det digitale og skal videregive deres erfaring til andre. Der opstår dog en form for problematik, når man selv klistrer sådan en titel på sig. Og hold da op, hvor har man meget at leve op til. EKSPERT... Så ved man jo ALT inden for det område. Man kunne jo lige så godt kalde sig for professor i sociale medier.

Mit råd til alle de mange dygtige og kompetente online kommunikationsmennesker er at lade andre om at tildele én sådan en fin titel. Pas på med selv at bruge den, da det hurtigt kan lyde hult og selvhøjtideligt.

Nogen vil så nu mene, at jeg tyer for meget til janteloven og ikke anerkender deres store arbejde, men det gør jeg skam. Meget endda.. Man skal dog blot vide 100%, hvad denne titel fører med sig, når man vil have den hængende på sig i signaturen.

Hvem er så eksperter?
Hvem ser du op til som social media-guru? Det er denne person, du kan kalde for en ekspert. Personligt synes jeg, at Mikael Lemberg er fantastisk inspirerende og virkelig forstår at kommunikere, hvordan man anvender Facebook. Hver dag giver han gode tips på sin page til, hvordan man bedst kommunikerer til sine fans. Han er nærmest tilgængelig på Facebook 24/7 og klar til at give et svar på vej til de mange admins rundt i det danske land. Han er en stor ekspert i Facebook for mig! MEN ikke i sociale medier.. Det ville jeg nu ikke hævde! Jeg hører ham jo sjældent udtale sig om fx Twitter eller LinkedIn.

Jeg har endnu ikke fundet eksperterne i Twitter, LinkedIn og Google+, men mon ikke de kommer på et tidspunkt. 

Find din korrekte titel, som passer til dine kompetencer. Så hellere overraske dine kunder, når du leverer arbejdet og lade dem give dig titlen.
Går vi derimod den anden vej rundt, så har du virkelig meget at leve op til fra starten!

Hvad har hændt i uge 12?

Ugens blogindlæg har fokus på tre tiltag inden for de sociale medier samt apps. Den nye app 'Draw Something' er på få uger blevet det nye hit på smartphonen. Facebook byder konstant på nye tiltag, og i denne uge blev det nu muligt på iPhonen (jeg har ikke undersøgt andre smartphone-modeller) at se et billede af personen, der skriver en kommentar til dit link. Og så kom den nye iPad!!!

Draw Something
Måske du allerede har prøvet denne app - ellers kan jeg kun opfordre alle til at gøre det! Om man er en dygtig tegner eller ej, så tror jeg, at de fleste vil hygge sig med denne leg, som har stor reference til spillet 'tegn og gæt'. App'en Wordfeud - det moderne scrabble - har hermed fået stor konkurrence og det med god grund. App'en 'Draw Something' er simpelt opbygget, hvor du ganske enkelt får tre engelske ord at vælge imellem, som du skal tegne, og din modstander efterfølgende skal gætte. Du samler point sammen med din makker ved, at I hver især gætter hinandens tegninger. Hvert ord har sit point, og jo sværere et ord du vælger, jo flere point får I. Spillet har dog et loft, og har I gættet omkring 90 tegninger, så har I gennemført det! Så kridt pennen og tegn løs.

Billeder på iPhonen
Det er nu blevet muligt at se billeder af, hvem som laver en kommentar på dit link, billede eller video på din iPhone.
Fordelen - tja, det har blot en lækkerhedsværdi, som krævede kort at blive nævnt. Andet ligger der ikke i det!

iPad
Så kom den nye iPad. Fredag ramte den Danmark, og det bliver spændende at høre, hvad anmelderne - altså den almindelige gængse dansker - siger om den. So far, har de tekniske genier ikke givet den så gode anmeldelser.

Fordelene er, at der følger en lækker skærmopløsning med, når du skal se film, længere batteri-levetid og bedre kamera, men så er der også ulemperne. iPad'en bliver ekstremt varm, når du arbejder med den, og du kan ikke bruge 4G, som følger med, da det kun er udviklet til at virke i USA.
Det skal dog siges, at jeg endnu ikke har testet den af og blot har læst de forskellige anmeldelser af den!
Der foreligger altså både fordele og ulemper ved denne smarte tablet, og det må derfor være op til den enkelte bruger at vurdere sine behov, når en ipad skal købes.
Du kan her læse tre forskellige artikler om iPad 3:

Fem grunde til at købe en iPad 3 - og fem grunde til at lade være

iPad-klager: Den bliver for varm

Ny iPad bliver uden 4G

X Factor – kan man som virksomhed lære noget af DR?

Seertallet til X Factor er tårnhøjt hver fredag, og til trods for at underholdningsprogrammet Voice på TV2 forsøgte at give lidt modstand, så fremgår det tydeligt af tallene, at X Factor entydigt er et af danskernes yndlingsprogrammer. 

Sidste år var jeg selv med til at søsætte programmet på de sociale medier. Allerede året før havde jeg forsøgt at få programmet ind på de digitale platforme, men man var skeptisk på DR og lidt nervøs for, hvad det kunne føre med sig. Kunne man håndtere denne massive platform, og samtidig holde en god dialog med de mange brugere. Vi fik det til at fungere sidste år, og selv om jeg ikke længere sidder med på pinden, så er det kun fantastisk at følge den fremgang, som vi var med til at starte på de sociale medier.

Twitter

Det er selvfølgelig overordnet de inkarnerede fans, som følger X Factor, og som samtidig er proaktive på Facebook-pagen samt Twitter, men hold da op hvor får de også meget igen. X Factors Twitter-profil har små 2000 followers, og man kan fx hele fredagen se billeder fra kulissen, høre hvad der sker i studiet eller få styr på, hvordan afstemningen foregår. Samtidig sørger DR for at stille direkte spørgsmål derinde. Det hele samles under hashtagget '#xfactordk'. Snakken er især meget intens under selve programmet fra kl. 20 til 22, hvor de mange followers har en livlig debat. Kendisser som Anders Breinholt ytrer sig om, hvem han stemmer på, men samtidig er det også den almindelige gængse dansker, som giver sin mening til kende. Twitters grundlæggende konceptet - cut through - bevirker, at alle er nødsaget at skære ind til benet, og indholdet er derfor kort og præcist.

Facebook

Samme strategi fungerer også rigtig godt på X Factors page på Facebook. Da Morten Benjamin fredag aften blev stemt ud af semifinalen, lagde DR kort tid efter artiklen ud om, at finalisterne til finalen nu var fundet. Allerede efter to min havde linket fået 50 likes og adskillige kommentarer, hvilket tydeligt vidner om, at interessen for X Factor både er der på TV og de sociale medier. Samme artikel har i skrivende stund 225 unikke likes og 369 kommentarer.

Hvad kan man som virksomhed (lille som stor) lære af X Factor? 

Gå i øjenhøjde med din målgruppe. Snak til dem, som de vil snakkes til. Sørg for at vær offensiv, men også deffensiv – altså vis brugerne/dine followers, at I både vil vise, hvad der sker bag de lukkede døre (uden at røbe koncernhemmeligheder) men samtidig også går i direkte dialog med dem.

Man skal dog som virksomhed samtidig huske essensen for at skabe dette univers, når man åbner for omverden på de digitale platforme. Det tager tid at sætte sig ind i, hvor ens målgruppe befinder sig og således finde ud af, hvilket medie man skal bruge sit krudt på. Og efterfølgende – som er den vigtigste del – forstå, at det tager tid at skabe dette univers. Og det stopper ALDRIG! Skruer du ned for aktiviteten derinde, så mærker dine brugere det med det samme. Find en god vej for din virksomhed, hvor I kan følge med. Læg en strategi! Men tro ikke, at det er nok at lave en page på Facebook, og at folk så selv finder jer derinde. Pagen deles kun videre, fordi du er aktiv, eller ved at du har fået dine brugere til at være aktive. Laver du en page, så gør det helhjertet, ellers er det ikke besværet værd. Og husk på, falder en potentiel kunde over din page på Facebook, men med det samme ser, at du ikke er aktiv, så fremstår du uprofessionel.

Vil du på de sociale medier, så gør det med maner – ellers lad være!

Den online kirkegård med QR-koder

Mange virksomheder operer med QR-koder, når kampagner løber af stablen, og et produkt skal lanceres. Det smarte er, at brugeren sendes direkte ind til til hjemmesiden, hvor info om produktet ligger. Men der er dog fortsat mange virksomheder, som anvender QR-koder på en lidt finurlig vis.

Jeg blev selv meget overrasket over at se i nyhederne, at det nu var muligt at få en QR-kode på sin gravsten i Danmark. Min første tanke faldt på, at det var at bryde med kirkens ikke-teknologiske tidsalder. Skal kirkegården nu også indtages af online medier?
Men så slog det mig, at det nu egentlig er ret smart. Ved at scanne QR-koden kan man få info om den døde person, måske se et billede, læse hvorfor man fx har valgt to fugle frem for en på selve gravstenen eller bare læse en anekdote om den pågældende person. 

Jeg kan nu godt lide at spadsere rundt på kirkegårde, imens jeg kigger på gravstene og selv forestiller mig, hvordan denne person mon har været, hvad han/hun har lavet, og hvorfor de mon er døde på det pågældende tidspunkt. Min egen fantasi bliver altså udkonkurreret af QR-koden, og i stedet er det nu muligt at få fakta af den pågældende.

Det er smart! Og jeg kan sagtens se pointen ved at lave den. Jeg tror dog ikke, at jeg ville investere i det. Jeg kan fortsat godt lide at gå en stille tur med mine egne tanker og fantasi. Jeg er et online menneske - no doubt - men på denne tur, vil jeg faktisk sætte stor pris på at være totalt offline.

Jeg blev forleden gjort opmærksom på en lidt skæg video om QR-koder. Den er kort og har et meget klart budskab: 'Tænk, tænk dig om, før du laver din QR-kode og sender den ud i verden'. Se videoen her.

Mashable.com sendte i mandags en artikel ud om QR-koder, som er mislykket. Pudsigt nok har de også den danske gravsten med QR-kode med. Jeg synes nu ikke, at det er så mislykket et forsøg, som Mashable får det til at lyde. Jeg forstår hvorfor, og vil man gerne bevare en historie om den døde, jamen fred være med lidt teknologi på kirkegården!
Dog er de andre opstillede fejl i artiklen faktisk ret morsomme, så tag et kig og bliv inspireret til, hvordan du IKKE skal gøre. Læs den her.

Sulten efter en rundtur på Facebook?

Ugens indlæg handler om mad - på de sociale medier og apps! Onsdag morgen var konsulent og forfatter inden for digital kommunikation Peter Svarre i Go' Morgen Danmark og fortælle omkring mad-apps, og jeg blev især ret hooked på app'en Our Grocery. Du kan se klippet her.

Vil du spare lidt tid, når der skal handles ind, så skal du hente app'en Our Grocery. Det smarte er, at man kan dele denne app (om det er som par eller derimod to venner, der bor sammen), og begge kan så tilføje produkter til den virtuelle indkøbsliste under dagen, så manden/konen/roomien husker det hele, når der skal købes ind om aftenen. Er man endda ude og handle ind begge to, så kan man splitte sig op i butikken og så undervejs krydse af på app'en. Krydser man af uden for mælk, når man står i den ene ende af Bilka, så ser den anden det med det samme på sin app og behøver ikke længere bekymre sig om mælk. På den måde sparer man en masse tid, og i stedet er der nu dømt kvalitetstid i det lille hjem.

Vil man gerne gå et skridt videre, så er der app'en Foodplanner, hvor familien kan dele app'en imellem sig, og således ved ungerne, hvornår det er sjovest at spise hjemme. Står der broccoli-frikadellerne ud fra mandag, så er det måske ikke så indbydende...

De mange apps på vores smartphones forsimpler altså vores liv - det er i hvert fald hensigten - men det er nu ikke kun de mange apps, som kan udvide vores horisonter og være tidsbesparende. Hvor mange gange er man ikke faldet over venner, som fremtryller lækre retter og efterfølgende smider et billede på Facebook? Jeg indrømmer blankt, at jeg selv kan finde på både at gøre det på Facebook, Twitter og G+, men en ting er, at jeg gerne vil vise, at jeg har det hyggeligt lige i dette øjeblik, noget andet er dog, hvad mine venner så får ud af dette post!

Min intention med at uploade et billede er at understrege herlighederne, jeg sidder i lige nu men samtidig også synliggøre denne rets delikatesser - eller måske endda besynderligheder. Min grandkusine postede forleden et billede med blomkålsmos, og jeg tog mig selv i at tænke, at det da egentlig lød ret lækkert. Og gad vide, hvordan man mon lavede det? 

Der er mange måder at blive inspireret til at lave mad på, og jeg erkender blankt, at jeg også holder meget af at slå op i en kogebog eller bare lade kreativiteten sejre, MEN det er nu også skønt at lade sig inspirere af andre ved at bevæge sig rundt enten på apps eller sociale medier.

Jeg faldt forleden over denne artikel omkring mad på de sociale medier, som endnu engang bekræftede mig i de sociale mediers indtog i privat sfæren. Om det så er negativt eller positivt - det må være op til individet selv! Jeg kan kun hylde denne virtuelle dele-kultur.

Pinterest - hvad er nu det?

Så er endnu en ny dille sluppet ud.. Det helt nye er at få app'en Pinterest til sin smartphone og derigennem uploade billeder direkte til Facebook eller Twitter. Kender man bla til app'en Instagram, så minder de egentlig lidt om hinanden, fordelen ved Pinterest er dog kvaliteten af billeder. Og så er det ikke kun en app til din smartphone, men derimod kan du også lege på pinterest.com.

Pinterest er for dem, som elsker lækre billeder og videoer, og som godt kan lide at synliggøre deres liv på de sociale medier. Den har en høj lækkerhedsværdi, da den leverer utroligt skarpe billeder. Jeg kan kun opfordre dig til lige at tjekke hjemmesiden ud og se de mange fede billeder!

Det må dog lige tilføjes, at Pinterest stadig er i udviklingfasen. Skriver man fx ikke på engelsk i sine kommentarer til billedet, så vil tekster indeholdende æ, ø, å pludselig se lidt mystiske ud. Mit råd er derfor enten at holde sig til engelsk eller undgå de danske vokaler.

Sidst så har jeg desværre oplevet lidt problemer med at uploade til Facebook. Twitter er dog intet problem, men mon ikke det snarest løser sig! 

Nogle gange er det faktisk meget lærerigt at følge sådanne apps udvikle sig over tid, så vær ikke bleg for allerede at prøve det af nu, hvis du ligesom mig er lidt af et legebarn på de sociale medier!

Timeline til virksomheder & en app fra Mashable

Sidste uge snakkede jeg for Timeline som privat person. Denne uge gælder det Timeline for virksomheder. What's in for me, tænker du måske? Svaret er: visualitet...

Uden at bruge for meget spalteplads denne gang vil jeg blot linke over til Mashable og tage dig med på en virtuel rundtur blandt virksomheder, som har ladet sig teste for Timeline. Det visuelle er i højsæde, og det er ikke mindre end lækkert at se på.

Som jeg understregede i sidste uge, så er det selvfølgelig helt op til dig, om du er til Timeline eller ej, men jeg håber virkelig, at du både som privat person og som admin for din page på Facebook vil prøve Timeline af og kaste dig ud i denne nye form for henvendelse til brugerne. 

Det er ikke, fordi jeg kun er fortaler for Zuckerbergs initiativer, men jeg kan simpelthen ikke se ulemperne ved Timeline - hverken som privat person eller som admin.

Jeg kan lige på falderebet også anbefale dig at tjekke Mashables nye app ud. Få et overblik over nyhedsstrømmen og hvad der i det hele sker på de sociale platforme.

Er Timeline så farligt, som medierne gør det til?

Helt enkelt, så nej.. MEN jeg er også stor tilhænger af nye tiltag på Facebook og kan godt lide det nye udseende. For mit vedkommede så giver det mig et bedre overblik.

Jeg har dog snakket med forskellige venner omkring det 'nye' Facebook, og ikke alle er vildt begejstret for de store ændringer. Derimod synes de, at det har et rodet udseende, som sammenpresser alle de gode informationer. Det er altså smag og behag, om man er til Timeline! Jeg fortæller her, hvorfor jeg godt kan lide det.
 

Hvad har Timeline medført?

Min søde veninde sagde det meget direkte, da hun delte sin frustration over Timeline: "Der er pludseligt to rubrikker med meget info på én gang. Og så tilførte hun: "det gør det hele meget mere uoverskueligt at indsamle info, - både når man tjekker sig selv ud, og når man stalker ens venner". Gad vide, hvor mange som har det på samme måde?

Jeg er ærgerlig over, at andre ikke er lige så begejstret for Timeline som mig, men nu var jeg også en af dem, som fik det indlejret allerede tilbage til sen efterår 2011, da muligheden bød sig. Jeg er stor tilhænger af Facebooks evige skiften både i udseende og udtryk og nok lidt af en sucker for at prøve alt det nye!

Men hvorfor er det så egentligt behageligt at begive sig rundt på?

Jeg synes, at min profil er blevet let tilgængelig med de to kolonner, da den samler mine updates, billeder og videoer. Øverst ligger det store billede, som repræsenterer, hvad jeg vil ha klistret på min profil foruden mit profilbillede, hvilket giver mig en mulighed for at tilføre min profil mere personlighed, visualitet og lækkerhed. I mine info, under det store billeder, fremgår det tydeligt på et kort, hvor jeg sidst har checket in. Og så til en ret fed detalje: da jeg ofte lytter til Spotify, fremgår også mine data for afspillede sange og album. Jeg kan godt lide at få synliggjort mine vaner og tendenser, som jeg måske ikke altid lægger mærke til i den travle hverdag. Hvor ofte lytter jeg egentlig til Lana Del Rey? Og skulle jeg måske investere i det mest hørte album, eller var det blot god musik for den måned. Data over mine egne tendenser er blot en finurlig information som man kan vælge at reagere på eller helt lade ligge.

Jeg opfatter altså Timeline som et mere overskueligt billede modsat kritikerne. Det er individuelt - og helt op til dig! Nogen kan lide det fra starten, andre skal bruge lidt tid på at vænne sig til det 'nye'.
 

Tilgængelig online information

Det er blevet lettere at finde frem til informationer som post og billeder med denne kronologiske følgegang, og da jeg er et online menneske, så giver det blot mere mening for mig, når jeg vil have et virtuelt overblik. Jeg står ved de post, check in og billeder, som jeg har uploadet/uploader, men det er her, at andre opfatter den lettilgængelige information som et issue. Jeg forstår mig nok ikke helt på dette problem - som sagt så lå al information der jo allerede i forvejen, det er blot blevet lettere at søge frem - men jeg er jo også et online menneske, som står ved, hvad jeg kan lavet af pudsige sager på Facebook, og det er nok forskellen! Så mit råd er, stå ved det, som du poster!
 

#GULD til håndbold-tweets

Læst på Twitter under EM 2012:

Niklas Landin: Vildeste turnering jeg har oplevet!!! #StærktDanmark

Mikkel Hansen: Nok det sindssygste jeg nogensinde har prøvet... #AlwaysKeepBelieving

Hans Lindberg: Så venter Serbien og 20.000 ellevilde tilskuere, jeg glæder mig for vildt - og har svært ved ikke at smile idag :D

Så du også den spændende håndboldfinale søndag eftermiddag? Hvilken rutsjebanetur for de danske håndboldherrer til EM i Serbien. Heldigvis vendte skuden pludselig, da det så allerværst ud for de danske herrer, og søndag aften kunne de lade sig hylde med guldmedaljer om halsen.

Men et er at overvære sådan en slutrunde på tv, noget andet er at følge de store stjernespillere udtrykke sig personligt på Twitter. Vil du vide, hvordan drengene led i dagene, efter at de havde tabt til både Polen og Serbien, så kan jeg stærkt opfordre alle til at tjekke de seje drenges profiler ud. Følelserne fik frit løb og og frustrationen over de tabte kampe og egne præstationer udtrykkes af spillerne i deres personlige tweets. 

TV2 slår på at være hele Danmarks hjemmebane, og jeg indrømmer blankt, at jeg nyder at se kampene med Bent Nygaard og Thomas Kristensen som kommentatorer, høre interview af landstræner og spillerne kort efter kampen, og i det hele taget høre optakten af en danmarks dygtigste sportsværter Morten Ankerdal (så skønt at han er tilbage på TV2 Sport), MEN hvad TV2 ikke kan - og nok heller ikke kommer til - det er at vise den impulse tanke fra Niklas Landin, når han har lyst til at udtrykke sig på sin helt egen måde. Eller interviewe Mikkel Hansen når han laver et "Hell Motherfuckin' Yeah!!!-tweet! 

Det er fortsat kun den sociale platform Twitter, som kan det. Den kanal, hvor vi alle kan følge dem, vi vil, og hvor de bestemmer, hvad de vil fortælle alle deres followers. Og hold da op, hvor er det fedt, at man også kan læse drengenes egne ord fortalt på netop det tidspunkt, hvor de havde lyst til det.

Twitter er ikke længere så lillebror-agtig, som det tidligere er blevet antaget. Måske er det på tide snart at tjekke det! #FUTURE.COM

PS

KÆMPE TILLYKKE TIL DANMARKS SEJE DRENGE #HELLYEAHHHHH

Blue - hot or not?

Da jeg i sommer fik ny iPhone og skulle lægge mine apps op, opdagede jeg, at størstedelen af mine apps var blå. 

Facebook er blå! LinkedIn er blå! Twitter er blå! Min mail er blå! App-storen er blå! Osv...

Hvorfor?
Jeg har sidenhed ikke gravet yderligere i min opdagelse, før i dag - en søndag eftermiddag med sneen, der daler ned uden for. Blå er, som de fleste jo nok ved, en af de primære farver. So far, so good.. Og foruden at farven blå giver mig association til Nykredit og sangen Breathe me fra deres utallige reklamer, så skal der ikke den store søgning på nettet til, før jeg får et svar - som jeg jo egentlig nok godt kendte i forvejen. Wiki'en skriver, at farven står for udtryk, kommunikation, kreativitet og spiritualitet, hvilket giver god mening i forhold til at appellere til brugerne om at anvende præcis denne app.

Som billedet af min egen iPhone illustrerer, så er de blå apps dominerende. Selvfølgelig har jeg selv kunne vælge mine apps, men i forhold til at ideen med en smartphone er let tilgængelighed til nettet og sine bekendte, så formoder jeg, at de fleste nok har foretaget nogenlunde samme valg af apps til deres smartphone som jeg.

Jeg kunne vælge ikke at gruppere mine apps, og i stedet sprede dem ud over flere sider. På den måde burde der være et større miskmask af farver. Men da mine primære apps er blå: mail, Facebook og Twitter, så ville siden fortsat være dækket af blå apps.

Farven blå har altså indtaget vores apps, og jeg kan da kun tilslutte mig wiki'ens beskrivelse om, at den har en god kommunikativ effekt og ikke desto mindre giver et meget roligt billede.  

Blå - eller tør man satse på andet?
Hvad skal man så vælge, hvis man skal lave en app til sin virksomhed? Vil man tilslutte sig farven blå med reference til Facebook og Twitter, eller vil man derimod gå egne veje og bryde med en farvestrålende app? Tanken om en farverig app, der adskiller sig fra andre må være lokkende for udviklerne. Valget er svært og med et ben i hver lejr, er jeg selv meget splittet, hvis jeg skulle kreere en app til min virksomhed. Man har på sin vis meget at leve op til, hvis man tilslutter sig den blå gruppe, som anvendes af store virksomheder, men derimod kan man formodentlig også indhente  billige point fra brugerne ved at være blå som de andre professionelle apps. 

Jeg må dog understrege, at det må være oplagt at følge den farve, som man har valgt at identificere sin virksomhed ud fra. Vær blå, hvis du i forvejen er blå. Vælg rød, hvis din virksomhed læner sig mere op af denne varme og meget runde farve. Følg din egen visuelle identitet, som du for længst har nedfældet for din virksomhed - men sørg nu for, at den holder. Skrigende gul er bare ikke et hit! 

Go blue - or go your own way.. It's your own choice!

Like me / Like me not...

To studerende har i denne uge offentliggjort resultaterne af deres speciale, som har fokus på teorien om, hvordan virksomheder skal agere på de sociale platforme. De understreger, at kommunikationsbranchen ofte opfordrer virksomhederne til at engagere sig på de sociale medier og gå  dialog med deres brugere, men at virkeligheden er helt anderledes. Som de selv siger: "Sociale eksperter sætter dialogen op på en piedestal, som er overdrevent hypet og ikke afspejler virkeligheden".

Nu vil jeg gerne erkende fra starten af, at jeg IKKE har læst specialet - og har heller ikke i sinde at gøre det - men ud fra artikler omkring specialet er det helt tydeligt, hvad deres forskning munder ud i. Ud fra egne resultater har de påvist, at når vi liker på Facebook, så er der tale om en iscenesættelse. Vi, dem der liker, vil ikke i dialog med virksomhederne, men derimod liker 'vi' på Facebook, fordi det har en betydning for vores personlige historie.

Det er nu, at jeg som passioneret kommunikationsmenneske sidder og trækker mig i håret. Og når jeg så til og med læser, at de har fået 12 for deres projekt... Fokusområdet er meget relevant, i forhold til at mange virksomheder begår fejl på fejl på de sociale medier, MEN resultatet for specialet er direkte forkert og ukorrekt.

Akademikerne iscenesætter en iscenesættelse
Der har den seneste tid vist sig et forkvaklet syn på, hvad de sociale medier er, og hvorfor vi brugere agerer, som vi gør derinde. Som i de studerendes speciale lyder forklaringen fra mange akademiske munde; at brugernes likes på de sociale platforme er det enkelte individs mulighed for at iscenesætte sig selv - altså sagt på godt gammeldags dansk; blære sig over for sine 'venner' og fremstå mere end, hvad godt er!

Ærligt talt så skuffer det mig, at studerende kan få topkarakter på baggrund af så ringe en forklaring af individets optræden på de sociale platforme. Som jeg tidligere skrev i et blogindlæg, så mener jeg absolut ikke, at der tale om en iscensættelse. Ordet 'iscenesætte' klinger hult af noget opstillet og falskt, og jeg vil gerne lave en Qvortrup og sige; at jeg vil æde min gamle hat på, at hvis de to studerende havde spurgt deres deltagere i undersøgelsen, om de liker på FB, fordi de gerne vil iklæde sig en bestemt rolle, så havde resultatet om iscenesættelse nok ikke været så fremtrædende.

Forklaringen om iscenesættelse er blevet en sølle forklaring fra forskerne, når de ikke helt kan definere, hvad det er, vi brugere gør inde på de sociale medier. Man kan endog få en fornemmelse af, at alt, som vi mennesker gør i denne moderne verden, med ihærdig magt skal analyseres og overfortolkes af forskere, indtil der ikke længere er mere indhold i indholdet.

Lad nu mennesker være mennesker på de sociale medier... Jeg er selv en kritisk analytisk kommunikatør, som også gerne vil forstå, hvorfor vi mennesker bruger Facebook på den måde, vi gør, men i stedet for at klistre de mange brugere til med en form for falskhed, hver gang de liker noget, så bør man som analytiker derimod forstå brugerne. De er ikke falske.. De trykker ikke like, fordi de vil fremstå seje.
De trykker derimod like, fordi de har en form for relation til produktet - om de kan lide det eller ej!! 

Virksomheder på FB begår selvfølgelig fejl
At virksomhederne mange gange ikke forstår, hvordan man begår sig på de sociale medier - det er en helt anden side af sagen. Oftest er problemet egentligt, at virksomhederne ikke forstår brugerne! Vil man som virksomhed være med på de sociale platforme, så skal udgangspunktet først og fremmest være at finde ud af, om produktets kunder befinder sig på fx Facebook - og så dernæst forstå, hvad kundernes behov er. 

Nogle brugere er egentlig ikke interesseret i dialog med virksomheden, MEN de vil gerne følge deres page, da de på den måde lettere kan følge, hvis noget nyt lanceres. 

Jeg havde klappet i mine små hænder, hvis jeg havde læst, at de studerende havde fundet frem til, at Facebook er det nyeste nyhedssite, hvor det moderne menneske ihærdigt holder sig opdateret med, hvad der sker inden for nyhedsbranchen. Man liker for at følge nyhedsstrømmen fra de virksomheder, som man har en relation til. Man liker for at følge med i den hverdag, som suser derudad... 
Det moderne menneske lever i en verden, som overdænger dem med nyheder fra højre og venstre i et stort virvar. Kun et sted samles det hele.. OG det moderne menneske har endda selv sørget for at sortere i nyhedsaffaldet. Facebook!! Hér samles den mængde af information, som de ønsker at modtage. Det moderne menneske iscenesætter altså ikke sig selv ved et like på en page, men derimod sorterer de i nyhedsinformationen fra omverdenen. Det er ikke et sted, hvor man vil fortælle andre, hvem man er ud fra envejs strategi, som man kalder for iscenesættelse. Det er meget mere end det! 

Det er den moderne vennebog, som samler individets ønskede nyhedshistorier!