lørdag den 24. marts 2012

Hvad har hændt i uge 12?

Ugens blogindlæg har fokus på tre tiltag inden for de sociale medier samt apps. Den nye app 'Draw Something' er på få uger blevet det nye hit på smartphonen. Facebook byder konstant på nye tiltag, og i denne uge blev det nu muligt på iPhonen (jeg har ikke undersøgt andre smartphone-modeller) at se et billede af personen, der skriver en kommentar til dit link. Og så kom den nye iPad!!!
Draw Something
Måske du allerede har prøvet denne app - ellers kan jeg kun opfordre alle til at gøre det! Om man er en dygtig tegner eller ej, så tror jeg, at de fleste vil hygge sig med denne leg, som har stor reference til spillet 'tegn og gæt'. App'en Wordfeud - det moderne scrabble - har hermed fået stor konkurrence og det med god grund. App'en 'Draw Something' er simpelt opbygget, hvor du ganske enkelt får tre engelske ord at vælge imellem, som du skal tegne, og din modstander efterfølgende skal gætte. Du samler point sammen med din makker ved, at I hver især gætter hinandens tegninger. Hvert ord har sit point, og jo sværere et ord du vælger, jo flere point får I. Spillet har dog et loft, og har I gættet omkring 90 tegninger, så har I gennemført det! Så kridt pennen og tegn løs.
Billeder på iPhonen
Det er nu blevet muligt at se billeder af, hvem som laver en kommentar på dit link, billede eller video på din iPhone.
Fordelen - tja, det har blot en lækkerhedsværdi, som krævede kort at blive nævnt. Andet ligger der ikke i det!
iPad
Så kom den nye iPad. Fredag ramte den Danmark, og det bliver spændende at høre, hvad anmelderne - altså den almindelige gængse dansker - siger om den. So far, har de tekniske genier ikke givet den så gode anmeldelser.
Fordelene er, at der følger en lækker skærmopløsning med, når du skal se film, længere batteri-levetid og bedre kamera, men så er der også ulemperne. iPad'en bliver ekstremt varm, når du arbejder med den, og du kan ikke bruge 4G, som følger med, da det kun er udviklet til at virke i USA.
Det skal dog siges, at jeg endnu ikke har testet den af og blot har læst de forskellige anmeldelser af den!
Der foreligger altså både fordele og ulemper ved denne smarte tablet, og det må derfor være op til den enkelte bruger at vurdere sine behov, når en ipad skal købes.
Du kan her læse tre forskellige artikler om iPad 3:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar