To studerende har i denne uge offentliggjort resultaterne af deres speciale, som har fokus på teorien om, hvordan virksomheder skal agere på de sociale platforme. De understreger, at kommunikationsbranchen ofte opfordrer virksomhederne til at engagere sig på de sociale medier og gå dialog med deres brugere, men at virkeligheden er helt anderledes. Som de selv siger: "Sociale eksperter sætter dialogen op på en piedestal, som er overdrevent hypet og ikke afspejler virkeligheden".
Nu vil jeg gerne erkende fra starten af, at jeg IKKE har læst specialet - og har heller ikke i sinde at gøre det - men ud fra artikler omkring specialet er det helt tydeligt, hvad deres forskning munder ud i. Ud fra egne resultater har de påvist, at når vi liker på Facebook, så er der tale om en iscenesættelse. Vi, dem der liker, vil ikke i dialog med virksomhederne, men derimod liker 'vi' på Facebook, fordi det har en betydning for vores personlige historie.
Det er nu, at jeg som passioneret kommunikationsmenneske sidder og trækker mig i håret. Og når jeg så til og med læser, at de har fået 12 for deres projekt... Fokusområdet er meget relevant, i forhold til at mange virksomheder begår fejl på fejl på de sociale medier, MEN resultatet for specialet er direkte forkert og ukorrekt.
Akademikerne iscenesætter en iscenesættelse
Der har den seneste tid vist sig et forkvaklet syn på, hvad de sociale medier er, og hvorfor vi brugere agerer, som vi gør derinde. Som i de studerendes speciale lyder forklaringen fra mange akademiske munde; at brugernes likes på de sociale platforme er det enkelte individs mulighed for at iscenesætte sig selv - altså sagt på godt gammeldags dansk; blære sig over for sine 'venner' og fremstå mere end, hvad godt er!
Ærligt talt så skuffer det mig, at studerende kan få topkarakter på baggrund af så ringe en forklaring af individets optræden på de sociale platforme. Som jeg tidligere skrev i et blogindlæg, så mener jeg absolut ikke, at der tale om en iscensættelse. Ordet 'iscenesætte' klinger hult af noget opstillet og falskt, og jeg vil gerne lave en Qvortrup og sige; at jeg vil æde min gamle hat på, at hvis de to studerende havde spurgt deres deltagere i undersøgelsen, om de liker på FB, fordi de gerne vil iklæde sig en bestemt rolle, så havde resultatet om iscenesættelse nok ikke været så fremtrædende.
Forklaringen om iscenesættelse er blevet en sølle forklaring fra forskerne, når de ikke helt kan definere, hvad det er, vi brugere gør inde på de sociale medier. Man kan endog få en fornemmelse af, at alt, som vi mennesker gør i denne moderne verden, med ihærdig magt skal analyseres og overfortolkes af forskere, indtil der ikke længere er mere indhold i indholdet.
Lad nu mennesker være mennesker på de sociale medier... Jeg er selv en kritisk analytisk kommunikatør, som også gerne vil forstå, hvorfor vi mennesker bruger Facebook på den måde, vi gør, men i stedet for at klistre de mange brugere til med en form for falskhed, hver gang de liker noget, så bør man som analytiker derimod forstå brugerne. De er ikke falske.. De trykker ikke like, fordi de vil fremstå seje.
De trykker derimod like, fordi de har en form for relation til produktet - om de kan lide det eller ej!!
Virksomheder på FB begår selvfølgelig fejl
At virksomhederne mange gange ikke forstår, hvordan man begår sig på de sociale medier - det er en helt anden side af sagen. Oftest er problemet egentligt, at virksomhederne ikke forstår brugerne! Vil man som virksomhed være med på de sociale platforme, så skal udgangspunktet først og fremmest være at finde ud af, om produktets kunder befinder sig på fx Facebook - og så dernæst forstå, hvad kundernes behov er.
Nogle brugere er egentlig ikke interesseret i dialog med virksomheden, MEN de vil gerne følge deres page, da de på den måde lettere kan følge, hvis noget nyt lanceres.
Jeg havde klappet i mine små hænder, hvis jeg havde læst, at de studerende havde fundet frem til, at Facebook er det nyeste nyhedssite, hvor det moderne menneske ihærdigt holder sig opdateret med, hvad der sker inden for nyhedsbranchen. Man liker for at følge nyhedsstrømmen fra de virksomheder, som man har en relation til. Man liker for at følge med i den hverdag, som suser derudad...
Det moderne menneske lever i en verden, som overdænger dem med nyheder fra højre og venstre i et stort virvar. Kun et sted samles det hele.. OG det moderne menneske har endda selv sørget for at sortere i nyhedsaffaldet. Facebook!! Hér samles den mængde af information, som de ønsker at modtage. Det moderne menneske iscenesætter altså ikke sig selv ved et like på en page, men derimod sorterer de i nyhedsinformationen fra omverdenen. Det er ikke et sted, hvor man vil fortælle andre, hvem man er ud fra envejs strategi, som man kalder for iscenesættelse. Det er meget mere end det!
Det er den moderne vennebog, som samler individets ønskede nyhedshistorier!
