torsdag den 8. marts 2012

Den online kirkegård med QR-koder

Mange virksomheder operer med QR-koder, når kampagner løber af stablen, og et produkt skal lanceres. Det smarte er, at brugeren sendes direkte ind til til hjemmesiden, hvor info om produktet ligger. Men der er dog fortsat mange virksomheder, som anvender QR-koder på en lidt finurlig vis.
Jeg blev selv meget overrasket over at se i nyhederne, at det nu var muligt at få en QR-kode på sin gravsten i Danmark. Min første tanke faldt på, at det var at bryde med kirkens ikke-teknologiske tidsalder. Skal kirkegården nu også indtages af online medier?
Men så slog det mig, at det nu egentlig er ret smart. Ved at scanne QR-koden kan man få info om den døde person, måske se et billede, læse hvorfor man fx har valgt to fugle frem for en på selve gravstenen eller bare læse en anekdote om den pågældende person. 
Jeg kan nu godt lide at spadsere rundt på kirkegårde, imens jeg kigger på gravstene og selv forestiller mig, hvordan denne person mon har været, hvad han/hun har lavet, og hvorfor de mon er døde på det pågældende tidspunkt. Min egen fantasi bliver altså udkonkurreret af QR-koden, og i stedet er det nu muligt at få fakta af den pågældende.
Det er smart! Og jeg kan sagtens se pointen ved at lave den. Jeg tror dog ikke, at jeg ville investere i det. Jeg kan fortsat godt lide at gå en stille tur med mine egne tanker og fantasi. Jeg er et online menneske - no doubt - men på denne tur, vil jeg faktisk sætte stor pris på at være totalt offline.
Jeg blev forleden gjort opmærksom på en lidt skæg video om QR-koder. Den er kort og har et meget klart budskab: 'Tænk, tænk dig om, før du laver din QR-kode og sender den ud i verden'. Se videoen her.
Mashable.com sendte i mandags en artikel ud om QR-koder, som er mislykket. Pudsigt nok har de også den danske gravsten med QR-kode med. Jeg synes nu ikke, at det er så mislykket et forsøg, som Mashable får det til at lyde. Jeg forstår hvorfor, og vil man gerne bevare en historie om den døde, jamen fred være med lidt teknologi på kirkegården!
Dog er de andre opstillede fejl i artiklen faktisk ret morsomme, så tag et kig og bliv inspireret til, hvordan du IKKE skal gøre. Læs den her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar