fredag den 8. juni 2012

EM 2012 - FB, apps, twitter og oddset-pigen

EM 2012 står for døren, og i aften skydes første kamp i gang. Med EM i Ukraine og Polen åbner adskillige medier samtidig for, hvordan du bedst muligt kan følge Danmark og alle de andre hold. Søger man på 'EM 2012' i sin app store fremgår adskillige apps, og kreativiteten for at heppe på dit hold vil ingen ende tage. Samme koncept viser sig på de digitale platforme, hvor det kun er et spørgsmål om, hvor tilklistret af flag, konfetti og klaphatte du ønsker din FB-profil skal være.


Ankerdal og Toft
TV2 Sporten har skabt et konfettiland, hvor der ikke er nogen grænser for, hvor meget du kan lege med dit coverfoto. Som du kan se, så kastede jeg mig lystigt ud i denne leg og endte ud med balloner, store bryster og de to sejeste sportsreportere (nok egentlig mine to yndlings). Billedet pryder nu min væg, og det får det lov til at gøre hele juni-måned, indtil EM slutter - med eller uden Danmark i finalen!
Du kan selv kreere dit coverfoto her.

Oddset
Ved at søge på 'EM 2012' i din app store dukker app'en fra Oddset op. Med denne app kan du holde styr på, hvornår dit yndlingshold spiller. Du markerer let, hvilket land du vil følge, og så lægger den informationerne om kampstart ind i din personlige kalender. Det skal dog siges, at jeg kun har prøvet app'en via Iphone. Håber også Android-brugere har muligheden for at hente denne app!
App'en minder én om kampstart 4 timer før, og du har har således god tid til at finde popcorn og øl frem, inden Danmark løber på banen. Og måske endda hejse flaget..

Twitter - hvem skal man følge?
De danske spillere har som tidligere nævnt fået forbud mod at være på de sociale medier under EM 2012 - som de eneste. Spanien oplevede samme restriktioner, men dette forbud er nu blevet ophævet kort før kampstart. Jeg kan derfor kun opfordre dig til at forsøge at finde dine ynglingsspillere på Twitter og følge dem. Altså de spillere som ikke er danske! Spillernes personlige historie efter en vundet kamp eller en god træning er bare federe at læse, når det er dem selv, som tweeter!

Både DR og TV2 har sendt adskillige reportere afsted, som allerede nu tweeter løs. Samtidig har andre medier også flere journalister på Twitter, og det er vist kun et spørgsmål om, hvem man helst vil have informationer fra.
Min liste ser pt således ud:

Andreas Kraul fra DR
Ulla Essendrop fra DR
Maja Rosager fra DR
Henrik Liniger fra DR
Heidi Frederikke fra TV2
Thomas Kristensen fra TV2 
Flemming Toft fra TV2

Hvor skal kampen ses?
Den kan selvfølgelig ses derhjemme.. TV2 og DR byder dog velkommen til hvert sit store arrangement, når Danmark spiller. TV2 finder du på Ofelia beach, hvor DR byder op til kamp i Kongens Have. Hvem der har den bedste stemning og største fladskærm, ved jeg desværre ikke! Det må du vist hellere selv tjekke ud...

Kampstart i morgen kl. 18 på TV2 eller på P3... Nik & Jay har lavet deres slagsang til dette EM, men ærligt så synes jeg, at den er alt for trist. Jeg kan derimod ikke lade være med at smile, når jeg hører oddset-pigen udfolde sig med sin slagsang 'Go Danmark'. Sangen blæser allerede ud gennem mine højtalere, og jeg er klar til kamp!
GO DANMARK........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar